Forside Seneste nyt TV! Kendte Forum Links Om os

Al Gore - amerikansk politiker og erhvervsmand

    Info Beskrivelse Nyheder
-

Beskrivelse af Al Gore

Albert Arnold Gore, Jr. (født 31. marts 1948) er en amerikansk politiker og erhvervsmand, som var den 45. amerikanske vicepræsident fra 1993 til 2001, med Bill Clinton som præsident.

Han stillede op som demokraternes præsidentkandidat i 2000 efter at Bill Clinton havde været præsident i to perioder. Gore tabte kampen om at få flest valgmandsstemmer 271-266 til George W. Bush selvom han fik flest personlige stemmer. I svingstaten Florida blev han besejret af den republikanske kandidat George W. Bush med så få stemmer, at det udløste en politisk krise. Valget blev først endeligt afgjort efter en række omtællinger i staten, hvorefter den amerikanske højesteret afbrød og med 5:4 afgørelse erklærede Bush som vinder (og dermed præsident).
Trods opfordringer fra mange sider har Gore afvist (maj 2007) at stille op som kandidat til præsidentvalget i 2008.

Under valgkampen i 2000 tilskrev modstanderne Al Gore en påstand om at han skulle have skabt internettet. Dette bunder i at han havde taget initiativ til en lov, der kaldtes "High Performance Computing and Communication Act of 1991", som af nogen er blevet kaldt den vigtigste begivenhed i internettets historie.

Ved Oscar uddelingen i 2007 vandt dokumentarfilmen "An Inconvenient Truth" en Oscar for bedste dokumentarfilm. Filmen bygger på oplæg holdt af Al Gore om truslen ved global opvarmning, og har således Al Gore som "hovedperson". Filmen gør opmærksom på en forestående global klimakrise, og Al Gores foredrag og medvirken i denne dokumentarfilm har til formål at oplyse de politiske beslutningstagere om farerne ved den globale opvarmning.

Al Gore besøgte Aalborg Universitet d. 17. januar 2007, hvor han holdt foredrag for en stor forsmaling af blandt andre studerende.

samme forbindelse blev han udnævnt til æresdoktor ved Aalborg Universitet. Gore deltog i februar 2007 i en konference i København og marts 2007 i Frederikshavn og aflagde 14 marts et besøg på Novo Nordisk i Bagsværd.

Al Gore blev sammen med FN's Klimapanel tildelt Nobels Fredspris d. 12. oktober 2007.

-
Netradio · iPhone - Apple iPhone © 2007-19 Hegelund Media